Diernæs Kystsikringslag

Specificeret redegørelse vedr. stadet på kystsikringsprojektet

 

Hvad er forskellen mellem et privat- og et kommunalt fællesprojekt.

Vi valgte et privat fællesprojekt, da vi mente, det kunne gennemføres meget hurtigere og nok også billigere. Vi forventede, at der kunne skaffes de nødvendige midler fra donationer, tilskud fra fonde og/eller finansiering fra kommunen tilsvarende finansieringen af Kelstrup/Hejsager projektet.

Det viste sig ret hurtigt, at ansøgning om tilladelse til at etablere et dige var noget mere omfangsrig end først antaget.

Det er en omfangsrig proces, hvor en rådgiver varetager vores interesser og får de nødvendige informationer/skemaer lavet og godkendt af kommunen.

For mig ser det ud til, at kommunerne og rådgivningsfirmaerne er helt enige om proceduren etc. Det er kun dem, der kender disse procedurer, der kan ”løfte” opgaven.

Vi har haft nogle indledende møder med rådgivere. Alle var enige om et prisniveau for rådgivningen på omkring en halv million kroner og en million kroner, hvis kommunen fandt det nødvendigt med en stor miljøundersøgelse.

For nogle uger siden var vi klar til at få lavet en aftale med en rådgiver. Vi havde dog ikke nogen form for tilsagn om økonomisk assistance. Sidste løsning var en finansiering fra kommunen.

Mødet med kommunen i tirsdags resulterede i et klart afslag på nogen form for assistance til finansiering af et privat fællesprojekt.

Eneste løsning var et kommunalt fællesprojekt med finansiering fra kommunen. Dette omfatter lån, som skal betales tilbage. Der er eventuelt en mulighed for at betale lånet tilbage over en årrække via ejendomsskattebilletterne.

Der er regler og forordninger for sådant et kommunalt fællesprojekt. Kommunen var positiv og vil undersøge, om det er muligt, at vores arbejde til nu kan bruges som den første del af det kommunale fællesprojekt.

I samarbejde med kommunen får vi udarbejdet en ansøgning om et kommunalt fællesprojekt klar til afgørelse i byrådet i slutningen af marts 2025.

Kommunen har desværre ikke de nødvendige ressourcer til at assistere med et kommunalt fællesprojekt, som de normalt gør. Vi har accepteret at assistere med en væsentlig arbejdsindsats i projektet.

Der er ingen lokalplan for området. Kommunen undersøger, om der er en mulighed for at lave diget uden en lokalplan.

Jeg opfattede signalerne fra kommunen, som at der er ringe mulighed for at lave diget uden en lokalplan.

Jeg mener, at vi lige så godt kan indstille os på nødvendigheden af en lokalplan. Det tager omkring et år for at udarbejde en lokalplan med de nødvendige høringsrunder og efterfølgende afklaring af eventuelle høringssvar.

Afklaring af miljøkravene afklares tit efterhånden, som projektet skrider frem.

Der er eksempler på, at man lige før starten på planlægning af etablering af en kystsikring skal lave en stor miljøundersøgelse og derved bliver et år forsinket.

Der er også andre eksempler på, at det fra starten vælges at lave den store miljøundersøgelse (VVM). Det tager omkring et år at lave sådan en undersøgelse inklusive en høringsperiode med tilhørende afklaring af eventuelle indsigelser.

Jeg vil arbejde, for at det sidstnævnte eksempel bruges, så lokalplanen, den store miljøundersøgelse og forberedelse af projektet udarbejdes indenfor et år.

Med en optimistisk tilgang og uden at tage højde for uforudseelige, kan et dige være færdig inden udgangen af 2026. Selvfølgelig forudsat at Haderslev Kommune godkender et kommunalt fælles projekt i slutningen af marts i år.

Med hensyn til placering af diget har vi fulgt biologernes anbefalinger. Biologerne har besøgt området og foretaget en besigtigelse af strandengen. De har funder 67 planter, græsser og andre gevækster og heldigvis ingen fredede. Biologerne har vist et område op mod grundene, hvor de anbefaler, at kystsikringen kan placeres.

Jeg er enige i at det er samspillet mellem hav og strandengen skal bevares. Det kan gøres mere harmonisk ved at lade skråningen af diget, der vender ud mod havet, være fladere og så lade strandengen gro op ad skråningen til toppen af diget. Alternativet er en græsoverflade, der skal slåes (på vestkysten har de får til at holde skråningerne).

Diget placeres så tæt på sommerhusgrundene som muligt. Vi har kun fået positive kommentarer til den placering. Det vil også være dumt at lægge sig ud med dem, der varetager naturens interesser.

Højden af diget giver næsten sig selv. Vi skal have så meget sikkerhed som muligt, uden at vi laver noget, der ikke hjælper. Grænsen for højden er den vandstand, hvor vandet løber udenom den etablerede kystsikring og bagom ind i området. Grænsen er nok vejen til campingpladsen, hvor vandet kan komme gennem sumpen/campingpladsen og så løbe over asfaltvejen og ind i vores område. Det er omkring 2.85 meter over daglig vande (som det kaldes).

Med hensyn til betaling af hele projektet fortalte Haderslev Kommune, at alle i området skal være med til at betale (meget eller lidt), selv Haderslev Kommune skal betale for kystsikringen, da Gl. Havvej er en kommunal vej.

Som jeg har forstået det, skal vi ikke bekymre os om det. Rådgiverne laver en fordeling ud fra nogle systemer, som de har opbygget.

Helt overordnet er der en køreplan for sådan et projekt, som rådgiverne og kommunerne kender og arbejder ud fra. Vi skal få sagen startet og så fremskaffe de ønskede oplysninger hurtigst muligt.

Vi vil selvfølgelig være involveret i udvælgelse af rådgiver, entreprenør og lignende, hvor der er tale om væsentlige omkostninger og samarbejdsformer.

 

Med venlig hilsen

Jeppe Fredslund
DBS 139